
65.7K
Downloads
161
Episodes
DUS-Podcast hvor Det Udenrigspolitiske Selskab bringer interviews, debat og analyser om udenrigspolitik og internationale forhold.
Episodes

Feb 20, 2024
Feb 20, 2024
35 min
"Vi giver ikke op, men indimellem føles det meget tungt". Daria Wagner, russer, københavner, Navalnyj-aktivist, grundlægger og leder af netværket Copenhagen for Navalny, fortæller i en samtale med Tage Baumann om regimekritik, fremtidstro og krigsmodstand efter Aleksej Navalnyjs død.

Feb 16, 2024
Feb 16, 2024
34 min

Feb 2, 2024
Feb 2, 2024
32 min
I dette andet afsnit af U35 podcasten, taler vi med Marlene Wind om Danmarks forhold i EU samt hvilke udfordringer EU står overfor i dag: Østudvidelse, reformændringer, det potentielle valg af Trump mm.
Og som altid, giver Marlene til sidst nogle gode råd til dig der gerne vil arbejde med det udenrigspolitiske felt.
Vært: Lucas Hjort Honoré
Lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe
Musik: Carl Emil Elling
Grafik: Anne Sofie Bang

Jan 25, 2024
Jan 25, 2024
39 min
Interview med Anatoliy Raychynets fra det Ukrainske Bibelselskab om kirkernes indsats i Ruslands krig i Ukraine fra traumebehandling til fangeudveksling.

Jan 19, 2024
Jan 19, 2024
29 min
Lille land, stor verden: Rasmus Grue Christensen
I første afsnit af U35s nye podcast, ‘Lille land, stor verden’ har vi besøg af direktør i Dignity, Rasmus Grue Christensen. I samtalen kommer vi bl.a. omkring regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der formelt afløste den værdibaserede udenrigspolitik og taler om menneskerettighedernes rolle i dansk udenrigspolitik. Og så giver Rasmus et par gode råd, hvis man går med en drøm om at arbejde med udenrigspolitik og deslige sidst i programmet.
Endnu engang: Velkommen til!
Vært: Lucas Hjorth Honoré
Lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe
Musik: Carl Emil Elling
Grafik: Anne Sofie Bang

Jan 12, 2024
Jan 12, 2024
33 min
2024 skal store dele af verden til valg: et supervalgår, der får betydning for om og hvordan krigene i Ukraine og Gaza kan løses. Der skal også vælge EU-parlament og udnævnes ny EU Kommission. Og vi skal i gang med at udmønte det tiårige forsvarsforlig. Og vi må ikke glemme de dele af verden, som ikke trækker overskrifter. Der er nok for Det udenrigspolitiske Selskab at tag fat på, fortæller selskabets direktør Charlotte Flindt Pedersen her i samtale med Tage Baumann.

Jan 5, 2024
Jan 5, 2024
34 min
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen lovede for fire år siden, at give EU en geopolitisk rolle. Ruslands overfald på Ukraine satte skub i den udvikling. Men er den transformation, der er i gang, stor nok og hurtig nok, og er EU landene virkelig enige om, hvordan den transformation skal se ud? Tage Baumann taler med Lykke Friis, direktør i Tænketank Europa om EU som geopolitisk aktør.

Dec 1, 2023
Dec 1, 2023
37 min
Ti år efter Ukraines Euromaidan revolution fortæller Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør, Rusland- og Ukraine kender Charlotte Flindt Pedersen i en samtale med Tage Baumann om det, der førte til revolutionen, hvad den betød for forholdet til Rusland, og om følgerne for Ukraines vej til EU og NATO.

Oct 13, 2023
Oct 13, 2023
31 min
Stigende oliepriser som følge af Israels erklærede krig mod Hamas i Gaza efter Hamas voldsomme angreb og drab på civile israeler og gidselstagning af op imod 150 mennesker belaster Ukraine og opmuntrer Putin, en langvarig højintens konflikt mellem Israel og dets naboer kan skabe israelsk behov for ammunition fra Vesten – som Vesten ikke har og som Ukraine også har hårdt brug for.
Kan USA og NATO-landene holde fokus på Ukraine når en højintens konflikt kører i Mellemøsten. Tyskerne er via deres forfatning forpligtet til at prioritere solidariteten med Israel over alt andet. Og for USA er det et politisk mantra, at støtten til Israel vægtes meget højt (ikke mindst i optakten til et valgår).
Det ser vi på i denne DUS podcast, hvor Tage Baumann taler med Seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel Hansen.

Aug 10, 2023
Aug 10, 2023
31 min
Hvor er Vesten på vej hen i sikkerheds- og forsvarspolitikken efter forårets topmøder i NATO og EU i skyggen af den russiske aggression mod Ukraine? Problemerne er akutte og det er nu, svarene skal komme siger professor Sten Rynning, Syddansk Universitet, i denne samtale med vores faste podcaster Tage Baumann.
