DUS-Podcast

Belts and Road Initiative - den nye Silkevej?

Kinas præsident Xi Jinpings opsigtsvækkende besøg i Moskva og den fredsplan for Ukraine, han havde med, viser endnu en gang, at Kina aktivt forøger at spille en stormagtsrolle på den globale scene. Et multiværktøj i den kinesiske værktøjskasse til det formål er det netværk af samarbejdsprojekter, som Kina siden 2013 har udbygget på under navne som Belts and Roads Initiativet, bare Belts and Roads  eller lejlighedsvis ”den nye silkevej”.

Ivan Henriques har en baggrund som virksomhedsrådgiver og som officer i det danske forsvar. Han har også skrevet en Master i Sikkerhed og Folkeret om Belts and Roads på Center for War Studies på Syddansk Universitet. 

Dilemmaet om våbenleverancer til Ukraine

Den årlige sikkerhedskonference i München er en af verdens vigtigste. Den samler topdelegationer fra op mod hundrede landes regeringer og parlamenter, militær- og forskermiljøer og et stort presseopbud.  

Rusland har været fast gæst, men var ikke velkommen denne gang, hvor det først og sidst handlede om krigen om Ukraine, om følgerne af den russiske aggression for EU, for NATO og for en international sikkerhedsarkitektur.

DUS podcaster Tage Baumann fortæller om tre dages sikkerhedsdebat i München. 

 

Korruptionsbekæmpelse og Ukraines sejr:Olena Halushka

Director of the  Danish Foreign Policy Society Charlotte Flindt Pedersen interviews the famous Ukrainian anti-corruption fighter Olena Halushka. She serves as a board member for the Ukraine-based Anti-Corruption Action Center. She is a writer and political commentator, her works can be found in outlets such as The Washington Post, the Atlantic, Foreign Policy, EUobserver, and the Kyiv Post and co-founder of the International Centre for Ukrainian Victory.

Tyskland og krigen i Ukraine

Ukraine får nu de tunge kampvogne det har bedt om så længe. Et tysk ja åbnede slusen så hundredvis af nyere og ældre tyskbyggede Leopard-kampvogne er på vej. Men hvad gjorde at tyskerne sagde nej  så længe, og hvad fik dem til at skifte holdning så drastisk? Hvad bevæger tysk sikkerhedspolitik og forholdet til Ukraine – og til Rusland? Det afdækker den tyske forsker og lektor på Forsvarsakademiet i København Amelie Theussen i denne samtale med DUS-podcaster Tage Baumann. 

 

hvad sker der i 2023?

2023 bliver forhåbentlig året hvor krigen i Ukraine slutter på en måde, ukrainerne kan leve med. Men hvad kan vi i øvrigt vente af det nye år på områderne sikkerhed og forsvar? Bliver Finland og Sverige NATO-medlemmer, optrappes vestens modsætninger med Kina, kan den demokratiske præsident og det snævre republikanske flertal i Repræsentanternes Hus enes om en udenrigs- forsvars- og sikkerhedspolitik? Og hvad med Danmark, der for første gang i 90 år har en forsvarsminister som også er partiformand og som skal have et nyt tiårigt forsvarsforlig forhandlet under en utraditionel regering hen over midten.

Læren fra Ukraine

De krigshandlinger vi indtil nu har set i Ukraine tvinger vestlige forsvarsplanlæggere og forsvarspolitikere til at tænke forsvarspolitikken igennem en gang til. Det gælder også de danske politikere, der efter valget skal forhandle et nyt tiårigt forsvarsforlig på plads. Krigen udvikler sig nemlig helt anderledes end de krige, NATO landene har forberedt sig på de seneste tyve-tredive år. Det er emnet for denne samtale mellem lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, PhD Kristian Søby Kristensen og sikkerhedspolitisk journalist og fast DUS-podcaster Tage Baumann.

 

 

 

Forsvaret frem til 2035 Interview med Analysechef Michael Zilmer-Johns

Dansk forsvar står overfor nye, store opgaver i vores nærområder – fra Arktis til Østersøen - fordi Ruslands præsident Putin har ændret de storpolitiske spilleregler med sin krig mod Ukraine og dermed også truslerne
mod sine vestlige nabolande, også Danmark.
Men det betyder ikke at Danmark kan se stort på de kendte trusler fra ustabile samfund i Afrika og Mellemøsten, eller tage let på nye trusler fra en ændret økonomisk verdensorden eller et klima i hastig forandring.
Det er et dystert billede af det kommende årti, de danske politikere får præsenteret som optakt til forhandlingerne om et nyt ti-årigt forsvarsforlig.
Men de har selv bedt om det, da de bad en analysegruppe med omfattende ekspertbistand give et kvalificeret bud på fremtidens sikkerhedsproblemer, og hvad de kan betyde for vores måde at indrette forsvaret på.
Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” er netop afleveret til regeringen. Vi taler vi med manden, der har stået i spidsen for analysegruppens arbejde ambassadør Michael Zilmer-Johns.

Ruslands nye Maritime strategi

Ruslands nye maritime strategi

 

Ruslands præsident Vladimir Putin lod den russiske flåde leve højt med hurraråb og en spritny maritim strategi på Flådens Dag den 31. juli.

Hvad er det nye i strategien, hvor realistisk  er den - og hvad betyder den for vesten? Det gør orlogskaptajn og forsker på forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby os klogere på i samtale med podcaster Tage Baumann og DUS-direktør Charlotte Flindt Pedersen.  

 

Tyrkisk balancegang på den udenrigspolitiske scene

Tyrkiet hjælper med at få aftaler i stand så Ukraine kan eksportere sit korn trods krigen med Rusland. Samtidig bryder NATO-landet Tyrkiet den vestlige solidaritet ved at eksportere på livet løs til Rusland trods Vestens sanktioner mod Putin og hans styre.  På slagmarken gør tyrkiske kampdroner en stor forskel for de ukrainske forsvarsstyrker i kampen mod den russiske invasion.

Det er et kompliceret spil, den tyrkiske præsident Erdogan spiller i konflikten omkring Ukraine.

Det skal vi snakke om den næste halve time, og vi er denne gang Danmarks ambassadør i Ankara, Danny Annan.

Ny magtbalance i Østersøen

Den militære magtbalance i Østersøen er tippet gevaldigt til NATOs fordel efter alliancens topmøde i Madrid siger forsvarsanalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Lise Wiederholt Christensen i denne podcastsamtale med DUS-podcaster og sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.