DUS-Podcast

De krigshandlinger vi indtil nu har set i Ukraine tvinger vestlige forsvarsplanlæggere og forsvarspolitikere til at tænke forsvarspolitikken igennem en gang til. Det gælder også de danske politikere, der efter valget skal forhandle et nyt tiårigt forsvarsforlig på plads. Krigen udvikler sig nemlig helt anderledes end de krige, NATO landene har forberedt sig på de seneste tyve-tredive år. Det er emnet for denne samtale mellem lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, PhD Kristian Søby Kristensen og sikkerhedspolitisk journalist og fast DUS-podcaster Tage Baumann.

 

 

 

Dansk forsvar står overfor nye, store opgaver i vores nærområder – fra Arktis til Østersøen - fordi Ruslands præsident Putin har ændret de storpolitiske spilleregler med sin krig mod Ukraine og dermed også truslerne
mod sine vestlige nabolande, også Danmark.
Men det betyder ikke at Danmark kan se stort på de kendte trusler fra ustabile samfund i Afrika og Mellemøsten, eller tage let på nye trusler fra en ændret økonomisk verdensorden eller et klima i hastig forandring.
Det er et dystert billede af det kommende årti, de danske politikere får præsenteret som optakt til forhandlingerne om et nyt ti-årigt forsvarsforlig.
Men de har selv bedt om det, da de bad en analysegruppe med omfattende ekspertbistand give et kvalificeret bud på fremtidens sikkerhedsproblemer, og hvad de kan betyde for vores måde at indrette forsvaret på.
Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” er netop afleveret til regeringen. Vi taler vi med manden, der har stået i spidsen for analysegruppens arbejde ambassadør Michael Zilmer-Johns.

Ruslands nye maritime strategi

 

Ruslands præsident Vladimir Putin lod den russiske flåde leve højt med hurraråb og en spritny maritim strategi på Flådens Dag den 31. juli.

Hvad er det nye i strategien, hvor realistisk  er den - og hvad betyder den for vesten? Det gør orlogskaptajn og forsker på forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby os klogere på i samtale med podcaster Tage Baumann og DUS-direktør Charlotte Flindt Pedersen.  

 

Tyrkiet hjælper med at få aftaler i stand så Ukraine kan eksportere sit korn trods krigen med Rusland. Samtidig bryder NATO-landet Tyrkiet den vestlige solidaritet ved at eksportere på livet løs til Rusland trods Vestens sanktioner mod Putin og hans styre.  På slagmarken gør tyrkiske kampdroner en stor forskel for de ukrainske forsvarsstyrker i kampen mod den russiske invasion.

Det er et kompliceret spil, den tyrkiske præsident Erdogan spiller i konflikten omkring Ukraine.

Det skal vi snakke om den næste halve time, og vi er denne gang Danmarks ambassadør i Ankara, Danny Annan.

Den militære magtbalance i Østersøen er tippet gevaldigt til NATOs fordel efter alliancens topmøde i Madrid siger forsvarsanalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Lise Wiederholt Christensen i denne podcastsamtale med DUS-podcaster og sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.

 

For bare 100 dage siden så det ud til at kun et mirakel kunne give Ukraine en sejr mod Rusland. Nu, knap fire måneder senere, er spørgsmålet snarere hvad Ukraine behøver for at vinde. 
Vores gæst er militærforsker på Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, orlogskaptajn Anders Puck Nielsen.

Dansk udenrigspolitik og menneskerettigheder: udviklingspolitikken

I dette tredje og sidste afsnit har vi snakket med vicedirektør og chef for den internationale afdeling på Institut for Menneskerettigheder, Eva Grambye, om forholdet mellem udenrigspolitik og udviklingspolitik og udviklingen af disse og deraf sammenspillet med arbejdet for menneskerettigheder. 

 

Dansk udenrigspolitik og menneskerettigheder: Det praktiske arbejde

I dette andet afsnit har vi snakket med menneskerettighedskoryfæet og tidligere ambassadør, Tyge Lehmann, om Danmarks historiske udenrigspolitiske og diplomatiske arbejde med menneskerettigheder, i en udenrigsministeriel og FN-kontekst.

Tyge har en lang og begivenhedsrig karriere bag sig, hvor han har arbejdet med menneskerettigheder i mere end 40 år i  Udenrigsministeriet og har deltaget i omkring 25 FN-generalforsamlinger og en stribevis af FN-konferencer. 

Dansk udenrigspolitik og menneskerettighederne: Historien

I dette første afsnit, fokuserer vi på Danmarks historiske forhold til menneskerettighederne. Ved udgangen af 2021, trådte Danmark ud af FNs Menneskerettighedsråd efter en tre-årig periode som medlem.

Men hvad har Danmark bidraget med ift. menneskerettigheder og er der nogle meritter vi kan bryste os af? Det har vi snakket med seniorforsker og PhD i historie fra Institut for Menneskerettigheder, Steven Jensen, om. Steven Jensen er også medlem af Humanity in Actions bestyrelse. Han har forsket i Danmarks forhold til menneskerettigheder og menneskerettigheder i et globalt historisk perspektiv især i forhold til det globale syd.

Gør Ukraine-krigen det nødvendigt at Danmark opgiver sit forsvarsforbehold i EU?  

Den 1 juni skal vi hver især tage stilling til spørgsmålet ved en folkeafstemning. Hvad vil vi med forsvarspolitikken i EU?

Denne gang er lektor og PhD i internationale relationer Rasmus Brun Pedersen, Århus Universitet, vores faste DUS-podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann i samtale med Charlotte Flindt Pedersen.