Episodes

Wednesday Oct 28, 2020
Hviderusland i et sikkerhedsperspektiv - med Tage Baumann og Per Carlsen
Wednesday Oct 28, 2020
Wednesday Oct 28, 2020
Henover sommeren er Hviderusland gået fra at være en hvid plet på europakortet til at være det mest omtalte emne i europapolitikken - måske bortset fra pandemien.
De fredelige folkelige demonstrationer har pågået siden præsidentvalget i august, hvor Aleksandr Lukasjenko ved gennemgribende valgfusk erklærede sig for vinder over oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja. Den demokratiske revolution er omfattende og nødvendig, men med Rusland som beskytter af det gamle regime stiller de fredelige demonstranter et større sikkerhedsdilemma op. Hvad kan og skal EU gøre, og hvad betyder uroen i Hviderusland for sikkerhedspolitikken i Europa?
Vores sikkerhedseksperter Tage Baumann og Per Carlsen diskuterer emnet. Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært.
Note: Optagelserne blev gjort i starten af september.

Thursday Jul 16, 2020
Rusland efter folkeafstemningen - med Andrey Kazankov
Thursday Jul 16, 2020
Thursday Jul 16, 2020
Den 1. juli endte den ugelange folkeafstemning om en forfatningsændring i Rusland. De officielle tal viste, at 81 procent stemte for ændringer, som vedtog, at Vladimir Putin kan blive siddende på magten helt til 2036 - længere end nogen anden russisk hersker siden Ivan den Grusomme. Er dette enden på demokratiet i Rusland? Eller er det 'business as usual'? Hvordan påvirker dette Ruslands relation til omverdenen?
Ruslandsekspert og journalist i Weekendavisen Andrey Kazankov giver os et indblik i dagens Rusland og betydningen af forfatningsændringerne.
Julie Arnfred Bojesen fra Det Udenrigspolitiske Selskab er vært.

Monday Jul 13, 2020
China and Hong Kong - One System, One Country? With Steve Tsang
Monday Jul 13, 2020
Monday Jul 13, 2020
On 1 July 2020, the state security law was implemented in Hong Kong, making it illegal for citizens "engaging in activities that endanger national security". Critics say this is the end of the specific "two systems" in the People's Republic of China.
Professor Steve Tsang, Director of the SOAS China Institute in London, joined us for a webinar on 4 June, to give us an insight in the situation in China and what to expect from Xi Jinping's leadership.
Meriem Hadia-Charif from The Danish Foreign Policy Society is the host.
NOTE! As this is the recording of a live webinar, the sound can be lagging a bit due to unstable internet connection,

Tuesday Jul 07, 2020
Den demokratiske udvikling i Etiopien - med Karin Poulsen
Tuesday Jul 07, 2020
Tuesday Jul 07, 2020
30. juni blev den populære sanger og ikoniske Oromo-aktivist Hachalu Hundessa skudt og dræbt i Addis Ababa.
Hundessa havde lavet soundtracket til de protester, som fik den reformvenlige premierminister Abiy Ahmed til magten i 2018. Mordet har ført til store optøjer på tværs af Etiopien, som er præget af etniske spændinger. Der skulle afholdes parlaments- og præsidentvalg i august, men på grund coronapandemien har valgkommissionen udskudt valget.
9. juni havde vi Danmarks ambassadør i Addis Ababa, Karin Poulsen, som gæst i et webinar, hvor hun gav et meget informativt overblik over hvilken situation, Etiopien befinder sig i, hvordan demokratiet udvikler sig, og hvor Abiy står både nationalt og regionalt. Bestyrelsesmedlem i Det Udenrigspolitiske Selskab U35 Toke Arnoldi er vært.
Dette er lydoptagelsen af webinaret, hvorfor der kan være lidt knas på linjen nogle gange.

Thursday Jul 02, 2020
Sikkerhed og nedrustning omkring Østersøen - med Tage Baumann og Per Carlsen
Thursday Jul 02, 2020
Thursday Jul 02, 2020
Danmark har indtil 30. juni 2020 haft formandskabet for Østersørådet. Det er der ikke blevet talt meget om, selv om rådet blev etableret for at skabe balance i regionen i samspil med Rusland og vi kunne have en interesse i at holde Rusland inde i vores sfære - og væk fra Kina.
Samtidig er INF-aftalen så godt som død, USA har trukket sig ud af Open Skies-traktaten - og der er en hel række andre kernevåbenaktører på banen, som nok også burde være omfattet af våbenkontrolaftalerne.
Hvad det hele betyder for den regionale sikkerhed i vores nærområde, bliver i dette afsnit af DUS-podcast diskuteret af vores sikkerhedspolitiske eksperter Per Carlsen og Tage Baumann .
Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært.

Monday Jun 22, 2020
EU's udenrigspolitik - med Tage Baumann og Per Carlsen
Monday Jun 22, 2020
Monday Jun 22, 2020
Hvor stiller EU sig i en verden, hvis politiske tektoniske planer er i stor bevægelse? Hvordan forholder vi os til at USA trækker sig ud af de internationale aftaler samtidig med at Kina er mere aktiv?
Hvorfor forhandler Tyskland og Frankrig med Rusland om konflikten i Ukraine i stedet for et samlet EU? Hvordan kan EU træde i karakter i forhandlinger om nedrustningsaftaler i en verden, som ikke længere er bipolær?
I dette afsnit af DUS-podcast kommer sikkerhedseksperter Tage Baumann og Per Carlsen vidt omkring EU's udenrigspolitik - eller behovet for sådan en.
Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært.
Tage Baumann er med på telefon, hvorfor lydkvaliteten er reduceret.

Friday May 29, 2020
Sikkerhedspolitik og pandemi - med Tage Baumann og Per Carlsen
Friday May 29, 2020
Friday May 29, 2020
Sikkerhedspolitiske eksperter Per Carlsen og Tage Baumann hæver i dette afsnit blikket fra corona-kaoset i Danmark for at skabe overblik over, hvad pandemien har gjort ved sikkerhedspolitikken og -samarbejdet i verden.
Charlotte Flindt Pedersen er vært.
Afsnittet blev optaget 17. april 2020.

Monday Apr 20, 2020
Sprækker i forholdet mellem USA og Danmark
Monday Apr 20, 2020
Monday Apr 20, 2020
Danmark er kendt som en trofast amerikansk allieret. Mange års missioner i Irak og Afghanistan har sikret Danmark en plads i det bedste selskab af USA’s venner. Men i USA sætter Trump ’America First’ og virker modvillig til at varetage det globale lederskab og forsvare Pax Americana i form af den verdensorden, som USA selv har været med til at bygge op. USA har med Trump i spidsen ligeledes trukket store veksler på det internationale regelbaserede samarbejde og skabt tvivl om NATO's artikel 5. Det har skabt sprækker i venskabet mellem USA og Danmark.
Torsten Jansen har skrevet bogen ”Sprækker” om relationen mellem USA og Danmark og var gæst til vores online arrangement 17. april. Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært. Dette er lydoptagelsen fra webinaret.

Thursday Apr 02, 2020
Westlessness - med Tage Baumann og Per Carlsen
Thursday Apr 02, 2020
Thursday Apr 02, 2020
Temaet for det årlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske topmøde i München i februar var begrebet Westlessness.
Pandemien, som hærger nu, har ikke gjort spørgsmålet om Westlessness - forstået som vestens usikkerhed, reducerede tiltrækning og svækkede interne sammenhold - mindre aktuelt.
Det er temaet for dette afsnit af DUS-Podcast i serien af sikkerhedspolitiske drøftelser mellem Tage Baumann og Per Carlsen. Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært.

Thursday Mar 26, 2020
Niels Helveg Petersen: Danmark i aktiv krigsføring - med Rasmus Mariager
Thursday Mar 26, 2020
Thursday Mar 26, 2020
Murens fald ændrede den politiske verden, som vi kendte den. Pludselig var USA den altdominerende magt, hvilket fik stor indflydelse på dansk udenrigspolitisk. En af de første, der skulle navigere i den nye verdensorden, var den radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen. I dette afsnit hører vi bl.a. om den aktive deltagelse på Balkan, Danmarks rolle i NATO og FN samt vores EU-politik og meget mere!
Vært:
Mikkel Jensen, tidl. historiestuderende og nuværende journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og bestyrelsesmedlem i DUS Aarhus.
Gæst:
Rasmus Mariager, lektor i dansk og europæisk samtidshistorie ved Københavns Universitet.