DUS-Podcast

Præsident Biden kom, talte og overbeviste – måske. I hvert fald blev den amerikanske præsidents møder med G7 landene, med EU og med NATO positivt modtaget. Helt det samme er der ingen der siger om Bidens møde med sin russiske modpart, præsident Vladimir Putin. Men måske var det  alligevel begyndelsen til en dialog med Moskva og det er vel også værd at tage med.

Så hvor er vi efter Joe Bidens topmøde-maraton spørger vi i denne DUS-podcast? Vores gæst er professor og dekan på institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet  - Mikkel Vedby Rasmussen. Med er også vores faste podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.

Olieforsyningen til alle USA's østkyst-stater var nær brudt sammen, da cyberafpressere låste de it-programmer, som styrer en pipeline fra olieområderne i Texas til østkyst-området. Først da selskabet bag rørledningen betalte omkring 20 millioner kroner i løsepenge fik firmaet at vide hvordan programmerne kunne låses op igen. Afpresserne menes at operere fra Rusland.   

Cyberangreb tager til i omfang og grovhed og står højt på den internationale sikkerhedsdagsorden. Også i Danmark forbereder forsvaret sig på at afværge cyberangreb og at slå igen om nødvendigt. Dagens gæst er adjunkt, PhD Jeppe Teglskov Jacobsen fra forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi. Med er også vores faste podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann

Rusland har i  de sidste par måneder opbygget store militære styrker ved grænsen til Ukraine. Det er dybt bekymrende, helt grundløst mener NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg. Hvorfor og  hvad kan få præsident Putin til at ændre kurs – og hvem kan få ham til det. Det taler vi om i denne DUS-podcast i serien om sikkerhed og forsvar.

Dagens gæst  (16. april 2021) er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere dansk forsvarsattache i Ukraine Claus Mathiesen. Med er også vores faste DUS-podcaster, journalist Tage Baumann.

Er Kina en modstander eller en mulig strategisk partner for USA, EU og NATO? Hvad siger Washington, hvad siger Bruxelles, hvad siger frem for alt Beijing? Kan vestens forhold til Kina overhovedet rummes i traditionelle geopolitiske forestillinger, eller skal vi udvikle en helt nye måde at arbejde på internationalt for at rumme en uophørligt voksende asiatisk supermagt i den gældende verdensorden?

Det spørger vi vores podcast-gæst Kina forsker, PhD og lektor på Forsvarsakademiet, Camilla Tenna Nørup Sørensen om i samtale med sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann og Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør Charlotte Flindt Pedersen.

Amerika er tilbage på banen – America is back!

Sådan lød det i Joe Bidens første direkte budskab til europæerne som USA's præsident. Den årlige sikkerhedskonference i München er udskudt i år på grund af corona-pandemien. Biden vil - i modsætning til sin forgænger Donald Trump - formulere fælles strategier med europæerne overfor store spørgsmål som pandemien og dens økonomiske følger, og klimaet. Og ikke mindst det strategiske forhold til Kina og håndteringen af Vladimir Putins Rusland.

Om det taler Charlotte Flindt Pedersen denne gang med Berlingskes Ruslandskorrespondent og Rusland-kender Emil Rottbøl og DUS’ egen podcaster, journalist Tage Baumann. 

Joe Biden er USA's præsident og er i fuld gang med at føre amerikanerne tilbage til det internationale samarbejde. Når han forlænger den sidste store våbenkontrolaftale – Start-aftalen – med fem år og når han vil være med i Paris-klimaaftalerne igen, så er det handlinger, der påvirker også den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik direkte. Men ændrer det afgørende den danske sikkerhedsdagsorden, som det sikkerhedspolitiske miljø – politikere, forskere, militære eksperter, journalister og debattører – har forudset som de vigtigste markører FØR Donald Trump blev valgt fra og Joe Biden blev valgt til? 

Det kommer den næste halve times podcast til at handle om. I podcasten hører vi seniorforsker og vice-centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen, og sikkerhedspolitisk journalist og podcaster her på DUS, Tage Baumann i samtale med Direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab Charlotte Flindt Pedersen.

I serien ”Corona og Revolutioner” dykker ungdomsafdelingen DUS U35 ned i de forskellige prodemokratiske bevægelser, som var godt i gang, før COVID-19 dominerede verdensbilledet. Vi undersøger, om corona har bremset revolutionerne, eller om de stadigvæk findes bag pandemiens skygge.

Algeriets Hirak-bevægelse for at få præsidenten afsat begyndte i februar 2019, og var til alles overraskelse et fredeligt oprør, hvor specielt de unge ugentlig var på gaden. Det tegnede sig også i en længere periode til at skabe en forandring – men så ramte pandemien.

Hvor er revolutionen endt? Har corona bremset dem, eller ligger den og ulmer under pandemien? 

Det er nogle af de spørgsmål, som Toke Arnoldi fra U35-bestyrelsen og studentermedhjælper Meriem-Hadia Charif prøver at finde svar på i dette afsnit af ”Corona og Revolutioner”. Med i studiet har vi Algeriet-ekspert Rasmus Boserup, direktør i EuroMed Rights.  

I serien ”Corona og Revolutioner” dykker ungdomsafdelingen DUS U35 ned i de forskellige prodemokratiske bevægelser, som var godt i gang, før COVID-19 dominerede verdensbilledet. Vi undersøger, om corona har bremset revolutionerne, eller om de stadigvæk findes bag pandemiens skygge.

Dette første afsnit handler om Libanon. Her undersøger vi sammen med mellemøstekspert Hanna Ziahdeh og seniorforsker på DIIS Helle Malmvig, hvad der blev af Libanons Thawra-revolution, som startede i oktober 2019. 

Toke Arnoldi fra U35's bestyrelsen og studentermedhjælper Meriem-Hadia Charif er værter.

OBS: Der kan forekomme uregelmæssigt lydniveau, som skyldes teknisk fejl ved optagelse. 

Henover sommeren er Hviderusland gået fra at være en hvid plet på europakortet til at være det mest omtalte emne i europapolitikken - måske bortset fra pandemien. 

De fredelige folkelige demonstrationer har pågået siden præsidentvalget i august, hvor Aleksandr Lukasjenko ved gennemgribende valgfusk erklærede sig for vinder over oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja. Den demokratiske revolution er omfattende og nødvendig, men med Rusland som beskytter af det gamle regime stiller de fredelige demonstranter et større sikkerhedsdilemma op. Hvad kan og skal EU gøre, og hvad betyder uroen i Hviderusland for sikkerhedspolitikken i Europa?

Vores sikkerhedseksperter Tage Baumann og Per Carlsen diskuterer emnet. Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært. 

Note: Optagelserne blev gjort i starten af september.

Den 1. juli endte den ugelange folkeafstemning om en forfatningsændring i Rusland. De officielle tal viste, at 81 procent stemte for ændringer, som vedtog, at Vladimir Putin kan blive siddende på magten helt til 2036 - længere end nogen anden russisk hersker siden Ivan den Grusomme. Er dette enden på demokratiet i Rusland? Eller er det 'business as usual'? Hvordan påvirker dette Ruslands relation til omverdenen?

Ruslandsekspert og journalist i Weekendavisen Andrey Kazankov giver os et indblik i dagens Rusland og betydningen af forfatningsændringerne.

Julie Arnfred Bojesen fra Det Udenrigspolitiske Selskab er vært.