DUS-Podcast

Geopolitik efter Trump

Donald Trumps tid i Det hvide Hus er begrænset. Når den er slut, skal vi ikke bilde os ind, at alt bliver som det var. Det er en af de illusioner, der er faldet undervejs. Sammen med så mange andre om, hvordan den verden virker, som blev skabt efter anden verdenskrig. De geopolitiske betingelser ændrer sig – ikke kun på grund af Trump og Putin - og det gør magtens spilleregler også. Dem må vi lære at leve med, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen i denne udgave af Baumanns Univers. Han underviser studerende på Københavns Universitet i, hvad geopolitik er. Og så har han lige udgivet bogen Illusionerne fald om hvordan vi overlever den nye verdensorden.  

Folketinget og Forsvaret

Har politikerne tilstrækkeligt gode muligheder for at holde snor i, hvordan forsvarspolitiske beslutninger bliver til, om de føres ud i livet og om det sker, som det var tænkt? Svaret er nærmest nej må man forstå af en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Noget er godt, men meget kan gøres bedre. De tre forskere bag rapporten har en række anbefalinger til hvad der kan gøres. Tage Baumann taler med af af dem, Niels Byrjalsen i denne udgave af Baumanns Univers.

Bilateral: Norge

I det tredje afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Tone Allers, Norges ambassadør til Danmark. Vi runder både Danmarks og Norges historisk tætte diplomatiske bånd, samt de vigtigste samarbejdspunkter samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde.

Kan man være en global klima-aktør som olie-stat? Hvordan har krigen i Ukraine påvirket Norges verdenssyn? Hvilken betydning har stormagtskapløbet i Arktis for Norge? Alt det, og meget mere, runder vi i episoden. 

Bilateral er U35's podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen. 

Vært: Felipe Branner


Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner

 

Grafik: Felipe Branner

Retning: Emil Sondaj Hansen

I det tredje afsnit af Retning, taler vi med Emil Sondaj Hansen, forfatter til bogen, "Angreb på Harvard". 

En varm fortaler for vigtigheden af akademisk frihed, tager Emil os her med på en rejse i USA's nutid – og måske – Europas fremtid?

Det er en fortælling, både humoristisk og ildevarslende, om ekstrem polarisering, belgiske kronprinsesser, kidnapninger i dagslys og ICE agenter på campus.

For når magten, i dette tilfælde Præsident Trump, Minister for Indenrigssikkerhed, Kristi Noem og Krigsminister, Pete Hegseth, går til angreb på verdens mægtigste universitet, hvordan lykkedes det at stå imod? Og hvordan står det egentligt til på vores side af Atlanten med den akademiske frihed?

Dét og meget mere taler vært, Felipe Branner og Emil Sondaj Hansen om i denne episode af U35's podcast, Retning. 

 

Om Retning

Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere. 

 

Reading list

Køb Emils bog, Angreb på Harvard  - En rejse i USA's nutid. Og Europas fremtid? på Saxo her. 

 

Holdet bag Retning

Vært: Felipe Branner

Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner

Musik: Carl Emil Elling

Grafik: Felipe Branner

Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan?

Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Det spørgsmål – og flere dertil – besvarer Taleban-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Mona Kanwal Sheikh, som i 2024 afleverede en udredning til Folketinget med samme titel.

I samtale med U35-bestyrelsesmedlem og journalist Birk Sebastian Kotkas – der for nylig har besøgt Afghanistan – udfolder hun baggrunden for Talebans magtovertagelse og tegner et billede af situationen efter de første knap 5 år, herunder konsekvenserne for de afghanske kvinder.

Samtalen er optaget live i rådhussalen på KØN - Gender Museum Denmark i Aarhus i december 2025.

Dansk sikkerhed og forsvar i en ny verden

Ekspertrapporten om dansk sikkerhed og forsvar fra 2022 er blevet opdateret, fordi der er sket så meget i mellemtiden. Med afsæt i den opdaterede rapport kommer vi langt omkring i denne samtale  med ambassadør Michael Zilmer-Johns, som har stået i spidsen for både den oprindelige og den opdaterede rapport, der netop er udgivet af Det udenrigspolitiske Selskab. I denne udgave af Baumanns Univers handler det  om nye samarbejdsrelationer, om atomvåben og NATOs atomplanlægningsgruppe og  om, hvordan politikerne kan blive klædt på til at tackle de hurtigt skiftende sikkerhedspolitiks rammebetingelser for Danmarks sikkerhed og forsvar. Om eksperters uafhængighed og om viljen til høje forsvarsudgifter også efter at de nuværende krige og konflikter en dag er ophørt.

Tyskland efter Ukraine, Grønland og toldslagsmål

Et øjeblik af lykkelig selvagtelse kaldte den tyske kansler Friedrich Merz den tyske og europæiske stemning, da EU besluttede, om nødvendigt at starte en stor handelskrig med USA, efter Donald Trumps trusler mod Danmark og Grønland, hans håndtering af Ukraine og hans brug af toldvåbnet.  

Men det var mere end et øjeblik, hvor europæerne og tyskerne rankede ryggen og talte Washington midt imod. Europa må lære at tale magtens sprog, sagde Merz  i Forbundsdagen den 29. januar. Det er en dybtgående nyorientering i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er i gang. fortæller Amelie Theussen, tysk politolog og lektor på Forsvarsakademiet i København i denne udgave af Baumanns Univers.

Småstat i en Trump-verden

De store gør som de vil, og de små må finde sig i det, lade sig presse og indordne sig. Er det virkeligheden i en Trump-verden? Trumps udenrigsminister Marco Rubio sagde på sikkerhedskonferencen i München for nylig, at internationale regler kan være meget gode, men ”de må aldrig stå i vejen for vitale nationale interesser”,  Overfor den opfattelse står så den canadiske premierminister Mark Carneys  bud på, hvordan små og mellemstore stater kan hævde sig og fastholde de værdier, de finder fundamentalt vigtige. Den fortalte han om i en opsigtsvækkende tale på det verdensøkonomiske topmøde i Davos kort før Münchenkonferencen. Hør hvad Anders Wivel, professor i statskundskab og ekspert i små staters manøvremuligheder i det internationale samfund, mener om Carneys tanker i denne udgave af Baumanns Univers.

Et andet EU medlemskab i fremtiden

Medlemskab af EU bliver noget helt andet i fremtiden, siger professor Sara Hagemann fra Københavns Universitet i denne samtale med Tage Baumann. Det handler om det nye EU, der er ved at ”tone frem”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde på det verdensøkonomiske topmøde i Davos for nylig.

Drevet af finans-, covid og flygtningekrise, Ruslandskrig mod Ukraine og Donald Trumps provokationer har Europa taget sig samen, som von der Leyen også sagde, og bygger ivrigt på fremtidens EU. Baggrunden er de store geopolitiske forskydninger – men der er også et tungt element af magtkamp mellem EU's institutioner.

Kinas kernevåben

På få år har Kina fordoblet sit arsenal af atomsprænghoveder, landet bygger både atombærende mellemdistanceraketter og så små kernevåbenladninger, at hvert missil kan have flere sprænghoveder, for at øge chancerne for at trænge igennem en modstanders missilskjold: MIRV-teknikken, som kendes fra langtrækkende, interkontinentale missiler, ICBM’s.

Er Kina under Xi Jinping ved at forlade den traditionelle kernevåben-logik, der gjaldt både under det kommunistiske Kinas grundlægger Mao Zedong og hans efterfølgere: at atomvåben er politiske våben og kun beregnet på afskrækkelse? To kinesiske hvidbøger fra 2025 giver ikke noget entydigt svar.

Center for Militære Studier på Københavns Universitet har et særligt Kina-projekt, der ledes af professor emeritus Bertel Heurlin, og i denne udgave af Baumanns Univers giver han sin udlægning af den kinesiske kernevåbenfilosofi. Podcasten er optaget før Kinas forsvarschef, general Zhang Youxia blev fjernet fra sin post og anklaget for at lække atomhemmeligheder til USA.